af Henrik Jensen
28. september 2018 18:35

Marketing-hajen Flemming Bækdal fra firmaet For A Fact, har gjort mig opmærksom på en kritisk fejl i Dynamics 365 v9.0, som jeg hermed deler. Her er meddelelsen fra Flemming Bækdal:
Der er en fejl i CRM365 9.0 – som er ret kritisk for de som benytter ClickDimensions!
Fejlen er skyld i at man i ClickDimensions ikke kan tilføje en marketingsliste til sin e-mail udsendelse.
I praktisk betyder det at stort set ingen kan udsende deres nyhedsbrev.
Løsning

For A Fact har netop udsendt denne besked til alle kunder og dem der er tilmeldt nyhedsbrev: Fejl i E-mail Send...
OPDATERING
Dennis Moesby har gjort mig opmærksom på, at Microsoft har erkendt problemet og er i gang med at fixe det.

af Henrik Jensen
27. september 2018 08:17
NN Markedsdata har udsendt en meddelelse til kunder og samarbejdspartnere, som informerer om nogle tekniske ændringer. Hvis man ikke gennemfører ændringerne kan det medføre at Dynamics CRM ikke kan modtage data fra NN Markedsdata.
Meddelelsen fra NN Markedsdata er:
Mandag d. 1/10-2018 har Microsoft varslet en ændring i en IP adresse, der kan have indflydelse på jeres integration til Navne & Numre Erhverv webservice via MS Dynamics CRM.
MEN vi har fundet en løsning så I undgår at skulle ind og åbne for en ny IP i jeres firewall.
DOG vil vi lige sikre os at I er forberedt, hvis denne løsning – mod forventning - ikke virker efter hensigten, mandag d. 1/10.
Hvad kan I evt. gøre inden d. 1/10-2018?
- HVIS I har en konfiguration i jeres firewall, der åbner for IP 191.235.215.124, så kunne det være en ide at åbne for DNS i stedet for (hvis det er muligt). Denne ændres nemlig ikke.
Denne DNS er MSCRM2015.nnmarkedsdata.dk
- Er der ikke mulighed for at åbne for DNS, så kan vi desværre ikke endnu oplyse, hvilken IP adresse Microsoft ændrer til, MEN det skulle heller ikke være nødvendigt, da vi som sagt installerer en løsning, der bevarer den gamle IP.
- HVIS I kører med en Proxy server, kan I gå ind i denne servers web.config, og se hvad <add key="AllowedHost" value="xxx.xxx.xxx.xxx" /> er sat til. Er den sat til IP 191.235.215.124, kunne I med fordel ændre dette til DNS MSCRM2015.nnmarkedsdata.dk.
Så er I på den helt sikre side – hvis den løsning vi installerer mod forventning ikke virker.
Mandag d. 1/10-2018 er vi klar, hvis der måtte opstå problemer. Så skriver I bare til Onboard_dk@bisnode.com, eller ringer til os på 7022 0410.
af Henrik Jensen
23. september 2018 09:20

Microsoft har frigivet en opdatering (version 1.9) til Microsoft Social Engagement 2018.
Opdatering omfatter fejlrettelser samt enkelte nyheder:
- Hjemmeside - den nye startside: Efter login til Social Engagement vises en ny side kaldet hjemmeside. Siden indeholder en række hjælpefunktion samt information om forskellige relevante emner.
- Quick setup samt tip til opstart af ny løsning: Social Engagement guider brugerne ved oprettelse af nye løsninger med en masse informativ hjælp.
Læs mere
af Henrik Jensen
23. september 2018 09:14

Microsoft har frigivet en opdatering til Dynamics 365 for Marketing.
Opdateringen, som er frigivet ultimo september 2018, omfatter en hel del nyheder men også en masse fejlrettelser.
For at opdatere sit CRM-system med nyhederne skal man benytte Dynamics 365 Administration Center. Læs mere om det her (Engelsk): Keep Marketing up to date...

Læs mere om de mange nyheder og fejlrettelser her (Engelsk): Announcing: Dynamics 365 for Marketing September 2018 update...
af Henrik Jensen
23. september 2018 09:08

For kunder som benytter Dynamics 365 v9.0.x, har Microsoft har frigivet opdateringer til Projektstyring (Project Service) og Teknisk service (Field Service).
OBS! Opdateringen er alene tilgængelig for Dynamics 365 v9.0.x
Opdateringerne har følgende numre:
- Projektstyring (Project Service): 2.4.5.48
- Teknisk service (Field Service): 7.5.2.61
Opdateringerne handler primært om en række fejlretninger, men inkluderer også enkelte forbedringer vedr. Ressourcestyring.
Læs mere om opdateringerne her (Engelsk): Release Notes for Field Service and Project Service Automation Update Release 8...
af Henrik Jensen
16. september 2018 14:24
Hassan Iqbal fra CoreAmbition har gjort mig opmærksom på en fejl, som vi tidligere har været plaget af (Læs tidligere indlæg om problemet: Fejl ved visning af CRM i Outlook...), og som Microsoft gjorde noget ved, men som er vendt tilbage igen (1 år efter den første fejl).
Fejl kan opstå ved visning af CRM i Outlook, og resulterer i et tomt skærmbillede.

Microsoft har atter erkendt fejlen, og anbefaler følgende løsning (Engelsk): Dynamics 365 for Outlook is unable to render webpages and tracking details section after installing August 2018 Office Insider Update...
af Henrik Jensen
15. september 2018 08:50
Microsoft har frigivet en prøveversion af det nye administrationscenter til Dynamics 365.
Man tilgår det nye miljø ved at gå ind på den eksisterende Portal for Dynamics 365, og klikker på linket til den nye portal.

Den venstre menu har fået en ny struktur og nye funktioner.

Ved at klikke på Mere-knappen og vælge Indstillinger kan man nu administrere en hel række ting i CRM. Egentlig er det bare en række links til funktionen i CRM, men alligevel en god oversigt.

Under menuen Common Data Service finder man en masse brugbar statistik.

af Henrik Jensen
10. september 2018 19:44
Thomas Pein-Lorenzen har gjort mig opmærksom på et gratis værktøj, som kan analysere hvor meget plads man har forbrugt i sin Dynamics 365.
Værktøjet hedder Dynamics 365 Storage Analyzer, og er specielt anvendeligt i forhold til Dynamics 365 Online, hvor det kan være vanskeligt at se hvor meget plads man forbruger.
Det er et ganske genialt værktøj, som jeg kan anbefale at tage et kig på.
Download værktøjet (Engelsk): Dynamics 365 Storage Analyzer Download...
Guide til værktøjet (Engelsk): Dynamics 365 Storage Analyzer User Guide...
Link til Thomas Pein-Lorenzens blogindlæg (Engelsk): Dynamics 365 Storage analyzer...
af Henrik Jensen
10. september 2018 12:59
Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om den manglende mulighed for at lave avancerede søgninger hvor man benytter kriteriet Indeholder ikke, altså hvis man f.eks. ønsker at finde alle Firmaer som IKKE har tilknyttet en Kontaktperson.
Denne søgning er ikke mulig, som standard, i CRM, men heldigvis har firmaet Cobalt har lavet en løsning som giver den nødvendige funktionalitet, i form at en Administreret Løsning man kan installere, og som så "overskriver" den manglende funktionalitet i Avanceret søgning, så det rent faktisk fungerer som det skal.
Læs det oprindelige blogindlæg: Anvende "Indeholder ikke" forespørgsler i Avanceret søgning...
Siden jeg skrev det første blogindlæg er løsningen blevet opdateret til nogle af de nyere versioner af CRM. Løsningen understøtter følgende versioner:

Grundlæggende information og download (Engelsk): Dynamics CRM Intelligent Query...
Blog med eksempler og information om nye muligheder (Engelsk): New CRM Intelligent Query Features True “Not In” Queries...
af Henrik Jensen
9. september 2018 11:03
Opdateringen i Oktober 2018 inkluderer rigtig mange ændringer og nyheder, herunder opdatering af brugerfladen. Men der er indtil videre ikke sluppet så meget ud om ændringerne.
Der er dog sluppet lidt ud om ændringerne af brugerfladen, som dog ikke er endelig bekræftet fra Microsoft.
Her er nogle af ændringerne:
TIDLIGERE

NYHED

Ændringerne omfatter flere farver, ændringer af menuen og kommandolinjen.
Læs mere om opdateringerne i Oktober 2018-opdateringen (Engelsk/Dansk): October '18 release overview...
af Henrik Jensen
9. september 2018 09:11
Microsoft har modtager en hel del rapporterede fejl som omhandler de redigerbare gitre, når disse bruges på telefoner.
Som en konsekvens af de mange fejlrapporter vil Microsoft, i den nærmeste fremtid, fjerne muligheden for at benytte redigerbare gitre på telefoner. Gitrene vil således alene vise data.
Microsoft vil i fremtiden undersøge muligheden for at understøtte redigerbare gitre på telefoner igen.
Læs den originale annoncering (Engelsk): Important update on editable grids in Dynamics 365 for phones mobile app...
af Henrik Jensen
1. september 2018 12:44

Microsoft har frigivet en opdatering til Dynamics 365 for Marketing.
Opdateringen, som er frigivet den sidste dag i august 2018, omfatter en hel del nyheder men også en masse fejlrettelser.
For at opdatere sit CRM-system med nyhederne skal man benytte Dynamics 365 Administration Center. Læs mere om det her (Engelsk): Keep Marketing up to date...

Læs mere om de mange nyheder og fejlrettelser her (Engelsk): Announcing: Dynamics 365 for Marketing August 2018 update...