Fejl ved oprettelse af Mailserverprofil (Email Server Profile) - mangler felt på formular

af Henrik Jensen 19. februar 2016 08:00

Når man konfigurerer Server Side Synchronization (SSS) i MS CRM, kan man møde en ret irriterende fejl, som kan hindre at man kan fuldføre konfigurationen. Fejlen opstår når man opretter en Mailserverprofil (Email Server Profile).

På formularer mangler Sand/Falsk-feltet Brug repræsentation til indgående mail (Use impersonation). Det er selvfølgelig en fejl at feltet mangler. En fejl som øjensynlig er opstået efter MS CRM 2015 Update 0.1 og 0.2. Fejlen opstår ligeledes i MS CRM 2016.

Det er ikke muligt at redigere formularen, for dermed at få vist feltet, men man kan indstille feltet til standard at indeholde værdien Sand (True). Det gør man ved at redigere feltet Brug repræsentation til indgående mail (incominguseimpersonation). Efter en publisering af ændringen skal man oprette en ny Mailserverprofil for at ændringen slår igennem.

Imellemtiden kan vi så vente på at Microsoft udsender en rettelse som får feltet vist igen.

Inspiration til dette indlæg er hentet fra denne tråd (Engelsk): Use Impersonation is not shown...

Opdatering af DocumentsCorePack til MS CRM 2015/2016

af Henrik Jensen 17. februar 2016 18:21

Min kollega Thomas Pein-Lorenzen gjorde mig opmærksom på at mscrm-addons.com har frigivet en opdatering til DocumentsCorePack til MS CRM 2015/2016. Opdateringen har versionsnummer 2015.115.

Opdateringen omfatter en række forbedringer samt fejlrettelser. Der beskrevet på engelsk:

  • AssureSign Support
  • AS/DS Dialog Improvements
  • FetchXML support without RelationshipName
  • HeartBeatService Update
  • Searchbox for Treeview COPY
  • Changed Predefined Relationships
  • Dialog edit supports now IE/FF/Chrome
  • Dialog: required/optional attendees can be saved as command
  • E-Signature Errorhandling
  • Service Eventlog support
  • General Exceptionhandling
  • Fix Debugging Option
  • RemoveFromWatchlist
  • Watched Conig Upper/Lower Case issue solved
  • Workflowselection in DCP Designer
  • unregister services during uninstall
  • ServiceRestart Improvements
  • Windows 10 Notifications
  • SPSDomain Bug Fixed
  • Docusign SOBO support
  • Dialog: required attendees in to, optional in cc
  • IFD setup supports more than just 443
  • html with base64 upgrade
  • advanced  and better CreateActivityFor  
  • Fix "Serviceappointment" Problem COPY
  • Fix - DateTime Properties could not be read
  • Add new field (Template from User/Temp Setting)
  • Template out of any Note is supported

Download DocumentsCorePack til MS CRM 2015/2016 (Kræver login): DocumentsCorePack for MS CRM 2015/2016...

Office 365 Saturday den 12. marts på ITU i København

af Henrik Jensen 16. februar 2016 18:16

Lørdag den 12. marts 2016 deltager jeg som taler på eventen Office 365 Saturday, som afholdes på ITU i København.

Eventen er tiltænkt SharePoint-arkitekter, -udviklere og -brugere samt andet godtfolk, men har også et spor med CRM. Der er følgende CRM-indlæg på eventen:

  • Henrik Jensen (EASYConsult): Indlæg om nyheder og trends i CRM.
  • Ramon Soto Mathiesen (Delegate): Viser eksempel på hvordan man kan kode med SharePoint som frontend og CRM som backend.
  • Peer Omann (Danske Fragtmænd):  Fortæller om deres løsning/erfaringer i skyen.

Tilmelding samt yderligere informationer om talere, sponsorer og sessioner finder du her: Office 365 Saturday...

Microsoft arbejder på Opdatering 0.1 til MS CRM 2016

af Henrik Jensen 14. februar 2016 13:46

Microsoft arbejder på Opdatering 0.1 til MS CRM 2016. Datoen for frigivelsen er ikke annonceret endnu.

Men opdateringen vil være særdeles velkommen, og må meget gerne inkludere en noget bedre ydelse end den MS CRM 2016 bibringer...den er nemlig skrækkelig. Og det gælder såvel Online som Onpremise. Den er ligeledes helt gal med Outlook-klienten, og kunderne er ved at være rasende. Af samme årsag har jeg sat en del opgraderingsprojekter på hold indtil der er bedringer på vej.

Jeg har ligeledes oplevet en del dårligdomme for dem som benytter Citrix. Nu har MS CRM og Citrix aldrig haft det kærligt forhold, men på det seneste er den da helt gal. Igen er det Outlook-klienten som har en forfærdelig dårlig ydelse.

Der er sluppet lidt ud om hvilke ændringer og fejlrettelser der bliver frigivet. Læs mere i følgende blogindlæg (Engelsk): MS CRM 2016 Update 1 – What to expect...

Support på Internet Explorer stopper

af Henrik Jensen 8. februar 2016 16:39

Microsoft har udsendt følgende meddelelse i en nyhedsmail:

Support på Internet Explorer stopper

Internet Explorer vil ikke længere blive opdateret med features eller understøtte nye standard, men får kun sikkerhedsopdateringer. Fra den 12. januar er det kun IE 11 der vil blive supporteret og opdateret. Microsoft satser på Edge browseren fremadrettet, som også er standard browseren i Windows 10.

Hvad betyder det for MS CRM?

På den korte bane har det ingen betydning for MS CRM, idet der stadig vil blive udsendt sikkerhedsrettelser...men man skal alligevel overveje om ikke det er en god ide at opgradere til Internet Explorer 11. Det kan der være flere grunde til, ud over ovenstående. Bl.a. er der en væsentlig caching i Internet Explorer 11 end i IE 8, 9 og 10.

Edge-browseren er, i forhold til MS CRM, ikke kommet så godt fra start. Den fungere som sådan OK set fra en brugers vinkel, men fra en administrators eller udviklers vinkel er der mange fejl og uhensigtsmæssigheder i Edge-browseren. Læs mere herom i et tidligere blogindlæg: Praktisk erfaringer med Windows 10 og Edge-browseren i forhold til MS CRM...

Læs mere

MS CRM som lokal løsning (Onpremise) - hvad sker der med opdateringerne?

af Henrik Jensen 7. februar 2016 16:13

Jeg faldt over et blogindlæg (MSCRM On-Premises – the Rise and Fall of Rollups...), som jeg syntes er ret interessant, og som indeholder spørgsmål så der ikke nødvendigvis er en fornuftig forklaring på, men lad os lige se på hvor mange opdateringer der er frigivet til Onpremise igennem årene:

Der blev således kun frigivet 1 reel opdatering til MS CRM 2015 indenfor næsten 1 år, og denne opdatering indeholdt ikke de seneste funktionaliteter som man finder i ditto opdatering til Online-udgaven.

I blogindlægget gætter forfatteren på, at Microsoft i fremtiden vil lave en anderledes måde at håndtere opdateringer på, sådan at Onpremise og Online mere ligner hinanden...men den er jeg ikke enig i. Jeg er mere enig i en af de kommentarer som der er til blogindlægget, nemlig at Microsoft har en åbenlys interesse i at presse kunderne over på online. 

Den tidligere chef for Dynamics CRM, Corporate Vice President Bob Stutz har tidligere udtalt, at han egentlig betragter Onpremise som en klods om benet. Jeg har tillige mødt samme holdning hos personer hos Microsoft Danmark.

Jeg er da godt klar over at fremtiden peger i retning af at vi kommer mere og mere Online...men derfor behøver Microsoft jo ikke at opføre sig arrogant!

Hjemmeside med fremtidsplanerne for MS CRM

af Henrik Jensen 7. februar 2016 08:38

Der sker hele tiden mange ting omkring MS CRM, og det kan nogle gange være svært at følge med i nyhederne samt hvad Microsoft har i planerne med MS CRM. Microsoft har lanceret en Engelsksproget hjemmeside (Microsoft Dynamics CRM Roadmap...) som har til formål at beskrive:

  • De seneste nyheder om MS CRM
  • De seneste frigivelser og funktionaliteter til MS CRM
  • Hvad der er under udvikling
  • Udsatte frigivelser
  • Tidligere frigivelser

I en liste kan man vælge mellem de forskellige miljøer i MS CRM.

Databaseindeks i MS CRM

af Henrik Jensen 3. februar 2016 10:19

Jeg har ofte opgaver som handler om optimering af MS CRM, herunder optimering af databasen. Der er mange "knapper" man kan "skrue på", en af dem er at optimere databaseindeks, særligt på CRM-organisationer som indeholder mange tilpasninger.

Jeg benytter enten SQL egen profiler til at analysere data-trafikken, eller meget gerne SQL-værktøjet sp_BlitzCache™ fra Brent Ozar, som i øvrigt også har en fortræffelig checkliste til SQL-optimering (Engelsk): How to Make Slow SQL Servers Go Faster...

Jeg faldt dog også over et indlæg som er lavet af Teamet bag Dynamics CRM in the Field. Dette indlæg beskriver bl.a.:

  • Hvad man skal være opmærksom i forhold til optimering af MS CRM.
  • Fokus på fjernelse af indeks som ikke benyttes.
  • Anviser forskellige lister (Excel), med standardindeks i MS CRM.
  • Anviser en forespørgsel som viser alle indeks i en MS CRM-organisation (Se herunder)
SELECT s.name + '.' + t.name AS 'table_name', i.name, i.index_id
FROM sys.schemas AS s
INNER JOIN sys.tables AS t ON s.schema_id = t.schema_id
INNER JOIN sys.indexes AS i ON t.object_id = i.object_id
LEFT OUTER JOIN sys.objects AS o ON o.parent_object_id = t.object_id
AND i.name = o.name
WHERE (i.name IS NOT NULL)

Link til indlæg om optimering (Engelsk): Dynamics CRM indexes (missing, redundant, and OOB)...

Tags: ,

2013 | 2015 | 2016 | SQL Server

Opdatering af Kingswaysoft (7.0)

af Henrik Jensen 1. februar 2016 22:12

Min gode kollega Thomas Pein-Lorenzen har gjort mig opmærksom på at Kingswaysoft har opdateret deres SSIS Integration Toolkit til MS CRM. Opdateringerne omfatter bl.a.:

  • Understøttelse af SQL Server 2016
  • Understøttelse af MS CRM 2016
  • Mulighed for at tilgå AuditLogs
  • Understøttelse af Custom Actions verd. Arbejdeprocesser (Workflows)
  • En række andre spændende nyheder og fejlrettelser.

Læs mere om nyhederne og fejlrettelserne (Engelsk): What's New with the SSIS Integration Toolkit for MS CRM...

Download Kingswaysoft SSIS Integration Toolkit (Engelsk): Download the SISS Integration Toolkit for MS CRM...

Eksamener til MS CRM 2016

af Henrik Jensen 30. januar 2016 09:11

Hussain Iqbal fra CoreAmbition har tippet mig om frigivelse af eksamener til MS CRM 2016. Indtil videre er der frigivet følgende eksamener:

Microsoft arbejder stadig på frigivelse af yderligere 3 eksamener.

Microsoft Dynamics-partnere kan tilgå online træningsmateriale via Microsoft Dynamics Learning Portal...

Kravene til at være Dynamics CRM-partner er skærpet med yderligere krav til eksamener, som partnere skal efterleve senest 1. september 2016, for at kunne modtage kickback fra Microsoft samt udnytte andre fordele. Læs mere om dette (Engelsk): Changes to Microsoft Dynamics Exam Requirements...

MS CRM-partnere kan læse mere om kravene her (Kræver adgang til PartnerSource): What’s Coming – Changes to Microsoft Dynamics Exam Requirements...

FantasySalesTeam...hvad handler det om?

af Henrik Jensen 29. januar 2016 07:55

Microsoft købte firmaet Incent Games Inc. tilbage i august 2015. Firmaet har udviklet produktet FantasySalesTeam.

FantasySalesTeam er en innovativ salgsplatform, som har til formål at hjælpe virksomheder med at øge salgsproduktiviteten, hvilket gøres i et spil- og incitamentdrevet miljø som øger samarbejde i et salgsteam bl.a. gennem team-konkurrencer.

Fordelene ved denne kreative metode til at drive salget vil hjælpe og tilskynde virksomheder med at nå nye højder og bedre resultater i deres salgsteams.

Med FantasySalesTeam vil virksomheder kunne:

  • Håndtere Award point for enhver aktivitet direkte i MS CRM
  • Oprette og håndtere interaktive tv ranglisterne på kontoret
  • Opsætte Trigger-baserede hændelser til at fejre enkeltpersoners og gruppers resultater via video, gonger, fyrværkeri og meget mere
  • Give mulighed for at alle, i en virksomhed, kan oprette og deltage i fantasy teams
  • Planlægge automatiske e-mails med indlejrede mål og resultater
  • Oprette fantastiske diagrammer som viser data om ydeevne ved individuelle og team

FantasySalesTeam's officielle hjemmeside (Engelsk): FantasySalesTeam...

Læs den officiele pressemeddelelse om købet af Incent Games Inc. (Engelsk): Microsoft acquires FantasySalesTeam, an innovative sales gamification platform, to help organizations increase productivity...

PowerApps

af Henrik Jensen 11. januar 2016 08:12

Microsoft satser "big time" på, at PowerApps bliver det der skal forbinde en række forretningsapplikationer, såsom MS CRM, Office 365, OneDrive samt teknologier som ikke er Microsofts egne, såsom Salesforce, Dropbox mv. Vel og mærket uden brug af programmering.

Microsoft introducerede PowerApps tilbage i november 2015. Læs mere om annonceringen her (Engelsk): Introducing Microsoft PowerApps...

Man kan læse meget mere om PowerApps på den officielle hjemmeside (Engelsk): PowerApps...

På Channel 9 er der en række eksempler på brug af PowerApps (Engelsk): Introducing PowerApps...

Bliv medlem af CRMUG DK

De regionale afdelinger i CRMUG giver mulighed for a mødes med andre medlemmer af CRMUG i dit lokalområde. Hermed får du mulighed for at mødes ansigt til ansigt og vidensdele med andre brugere af Microsoft Dynamics CRM i dit område.

Læs mere den Danske afdeling af CRMUG...

Om Henrik Jensen

Jeg har altid fingeren på pulsen når det drejer sig om Microsofts produkter & teknologier, og især når det handler om Microsoft Dynamics CRM.

Henrik Jensen

Jeg har arbejdet professionelt i IT-branchen mere end 25 års, deraf mere end 18 år med CRM-systemer, og samtidig indehaver af mere end 50 Microsoft-certificeringer.

Mobil: +45 20 300 300
E-mail: hj@easyconsult.dk

EASYConsult ApS

Læs mere...

Downloads, værktøjer, installation og JScript

Downloade komponenter til MS CRM:
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Liste over Opdateringspakker (Rollups):
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Værktøjer til MS CRM:
    • Liste med værktøjer til MS CRM

Krav og opsætninger til installation:
    • Krav og opsætninger MS CRM 2011
    • Krav og opsætninger MS CRM 2013
    • Krav og opsætninger MS CRM 2015
    • Krav og opsætninger MS CRM 2016

JScript eksempelkode:
    • JScript eksempelkode

Diverse værktøjer:
    • Sysinternals
    • PowerShell og MS CRM 2011

Månedsliste

Forbehold

Alt hvad du læser på denne blog er alene udtryk for mine egne holdninger og meninger, og kan ikke henføres til andet end som så.

De løsninger jeg fremstiller på denne blog er ikke nødvendigvis testet i et driftsmiljø. Hvis du gør brug af mine løsninger er det på eget ansvar.