af Henrik Jensen
13. februar 2018 11:46

De nyeste komponenter til Visual Studio, SSIS og Kingswaysoft omfatter:
Vær opmærksom på at det kun er SQL Server 2012 eller senere der er understøttet af ovenstående konfiguration.
af Henrik Jensen
12. februar 2018 11:56
Det er for alvor gået op for virksomheder at der træder en ny persondataforordning (også kaldet GDPR - General Data Protection Regulation) i kraft den 25. maj 2018. Jeg deltager i en række projekter hvor Dynamics CRM kommer ind i billedet.
I de fleste af de projekter jeg indgår i gør vi brug af de retningslinjer og værktøjer, som Microsoft stiller til rådighed, og jeg har derfor samlet en række links (Engelsk):
Det dejlige ved at arbejde med Dynamics CRM er, at sikkerhedsværktøjerne (Sikkerhedsroller, Post-baseret sikkerhed samt Feltsikkerhed) er tilstede, og understøtter de krav der er til beskyttelse af data. Læs mere (Engelsk): How our products help with GDPR compliance (Dynamics 365)...
af Henrik Jensen
17. oktober 2017 16:47

Kingswaysoft-hajen Thomas Pein-Lorenzen har gjort mig opmærksom på at Kingswaysoft har frigivet en opdatering, som indeholder en række nyheder og fejlrettelser. Læs mere om de opdateringen: Version 9.1 Update...
En af de store nyheder i denne opdatering er en nyhed, som giver mulighed for at dokumentere metadata fra SSIS-komponenter i et Word-dokument.
Der er endvidere sket positive ændringer og nyheder på OptionSet og en række entiteter (Incident, Opportunities, Quotes og Salesorder)
BEMÆRK! Man bør altid benytte samme version af KingswaySoft til designer og server. Der kan opstå problemer hvis man f.eks. på serveren bruger version 8.1, og i designeren benytter version 9.1.
Download Kingswaysoft SSIS Integration Toolkit (Engelsk): Download the SISS Integration Toolkit for MS CRM...
af Henrik Jensen
28. september 2017 08:00
Jeg flyttede for nyligt SQL Server på et hostingcenter, og stødte i den forbindelse på en sjælden fejl.
Den nye SQL Server havde følgende karakteristika:
- SQL Server 2016 Standard Edition
- 2 Instanser (CRM 2015 og CRM 2016)
SQL Serverens navn var xxHOSTCRMSQL-STD (xx er opfundet for at skjule kundens identitet). Med dette navn skulle de 2 instanser så have følgende navne:
- xxHOSTCRMSQL-STD\MSSQLSTD2015
- xxHOSTCRMSQL-STD\MSSQLSTD2016
I forbindelse med etableringen af instanserne fremkom der en fejl som indikerede at server-delen af navnet (xxHOSTCRMSQL-STD) på instansen var for langt. Jeg troede at vi var ovre den tid med korte navne på servere...men nej!
Navnet på serveren skulle ændres (til xxHOSTSQL-STD), og dem som har prøvet det på en server som har installeret SQL Server ved at det gør man ikke bare. Normalt skal man afinstallere og installere SQL Serveren igen efter ændringen af serverens navn. Men sådan er det ikke med SQL Server 2016. Den kan godt finde ud af at omdøbe SQL Serveren og dens instanser..hurra Microsoft - langt om længe!
Jublen varede dog kun til at CRM-organisationerne skulle flytter, så fremkom følgende ballade:

Så havde ændringen af navnet på serveren alligevel ikke slået igennem alle steder, på trods af at dette blev indikeret i navnet når man åbner de 2 instanser på SQL Serveren.
Løsningen
Løsningen var at fjerne det forkerte navn på de 2 instanser og oprette disse igen. Dette gøres således:
- Åbn SQL Serveren med den ønskede instans.
- Klik, med den højre musknap, på instansen og vælg New Query.

- Indtast og eksekver følgende kommando for at identificere navnet på instansen: select @@servername
Resultatet er: xxHOSTCRMSQL-ST\MSSQLSTD2015, altså det forkerte navn.
- Fjern navnet ved at eksekvere følgende kommando: SP_DROPSERVER "xxHOSTCRMSQL-ST\MSSQLSTD2015"
- Opret det nye navn ved at eksekvere følgende kommando: SP_ADDSERVER "xxHOSTSQL-STD\MSSQLSTD2016", local
- Tjek evt. navnet ved at eksekvere følgende kommando: SP_HELPSERVER

af Henrik Jensen
27. september 2017 08:44
Microsoft har frigivet en tidlig udgave (Preview Release) af et nyt værktøj: Data Loader for Microsoft Dynamics CRM Online. Frigivelsen er dog, indtil videre, forbeholdt Nord Amerika.
Formålet med dette værktøj er at man kan importere store mængder data ind i CRM, hvor dataene f.eks. ligger i flade filer (csv, xml mv.).
På et senere tidspunkt vil værktøjer endvidere kunne eksportere data fra CRM Online.

Læs mere (Engelsk): Preview feature: Data Loader for Microsoft Dynamics CRM Online...
af Henrik Jensen
10. juli 2017 09:38

Min gode kollega, og Kingswaysoft MVP Thomas Pein-Lorenzen har gjort mig opmærksom på at Kingswaysoft har frigivet en opdatering, som indeholder en række nyheder, fejlrettelser samt forbedret ydelse. Læs mere om de opdateringen: Version 9.0 Update...
Forbedringen i ydelsen kan være ret markant, med de nye muligheder med multi-threaded writing. Et eksempel hvor man har 10.000 poster som skal opdateres, og man håndterer disse i batchstørrelser på 200, så kan man f.eks. opsætte 16 tråde, som så kører på samme tid. Man afvikler således 16 x 200 poster ad gangen.
Dynamics 365 Online har stadig en grænse (throttling limit) på 2 samtidige forbindelser (ExecuteMultipleRequest), så det dæmper begejstringen betydeligt.
BEMÆRK! Man bør altid benytte samme version af KingswaySoft til designer og server. Der kan opstå problemer hvis man f.eks. på serveren bruger version 8.1, og i designeren benytter version 9.0.
Download Kingswaysoft SSIS Integration Toolkit (Engelsk): Download the SISS Integration Toolkit for MS CRM...
af Henrik Jensen
19. februar 2017 08:12

I slutningen af januar 2017 frigav Kingswaysoft en Winter Release af deres SSIS Integration Toolkit...ikke bare til MS CRM, men også til den enorme mængde af produkter og teknologier, som KingswaySoft kan integrere til.
I forhold til MS CRM omfatter opdateringen en række nyheder, udvidelser samt almindelige fejlretninger. Læs mere om disse her: SSIS Integration Toolkit Winter 2017 Releases...
BEMÆRK! Man bør altid benytte samme version af KingswaySoft til designer og server. Der kan opstå problemer hvis man f.eks. på serveren bruger version 7.1, og i designeren benytter version 7.2.
Download Kingswaysoft SSIS Integration Toolkit (Engelsk): Download the SISS Integration Toolkit for MS CRM...
af Henrik Jensen
10. december 2016 13:09
Jason Lattimer har frigivet en opdatering af CRM REST Builder (v2.5.0.0).
Opdateringen omfatter:
- Understøttelse af 8.2 Endpoint
- Tilføjet mulighed for returnering af hele entiteter ved Create & Update
- Tilføjet mulighed Retrieve, Update og Delete ved brug af genvejstaster
- Ændring af funktionalitet ved Upsert
- Tilføjet mulighed for at benytte non-required parametre ved actions og functions
- Ændring af måden CSLD genindlæses
Læs mere (Engelsk): CRM REST Builder v2.5.0.0...
Download (Engelsk): CRM REST Builder v2.5.0.0...
http://jlattimer.blogspot.dk/2016/12/crm-rest-builder-v2500.html
af Henrik Jensen
7. december 2016 08:41
Microsoft arbejder på at indføre kunstig intelligens i Dynamics 365 (Online og Onpremise) i form af teknologien Relationship Insights.
I første omgang indføres Relationship Insights i USA og Canada. Hvornår det kommer til resten af Verden er ikke besluttet endnu.
Det som driver den såkaldte kunstige intelligens er BI-teknologier, og det fungerer på den måde, at informationer indsamles fra flere platforme og bliver analyseret og gjort tilgængeligt på flere måder, herunder i diagrammer og lister.
Platformene som der kan indsamles informationer fra vil løbende blive udvidet, men vil bl.a. omfatte Outlook/Exchange, hvor informationer om E-mail, Kontaktpersoner, Aftaler mv. kan bruges i analyser. Senere kommer økonomidata fra Dynamics 365 Financials samt eksterne ERP-produkter også med i analysen.

Læs mere om Relationship Insights (Engelsk): Preview feature: Relationship Insights...
af Henrik Jensen
21. november 2016 22:26

Thomas Pein-Lorenzen har lavet en installationsguide til Kingswaysoft, som anviser alle de komponenter der skal opdateres og installeres.
I forlængelse af installationsguiden er der en liste, med links, til de komponenter man har brug for, i forskellige versioner.
Installationsguide (Engelsk): Installation guide to KingswaySoft...
Liste med komponenter (Engelsk): Software download list...
af Henrik Jensen
8. november 2016 08:11
Min gode kollega Thomas Pein-Lorenzen og jeg har bokset med en underlig hændelse i et stykke tid som kan relateres til SSIS-datapakker.
Problemet er at der optræder flere millioner valideringer af den servicekonto (bisql) der benyttes til at eksekvere en række SSIS-pakker, men at SQL Jobbene blev udført af en anden konto.
Løsningen var at indstille SQL jobbene til at eksekvere under samme konto (bisql), som eksekverer SSIS-pakkerne.

Læs mere om problemstillingen (Engelsk) og læsningen i det blogindlæg Thomas har lavet på sin blog (Engelsk): Millions of credential validations on the Active Directory from SSIS...
af Henrik Jensen
25. oktober 2016 08:45

KingswaySoft MVP Thomas Pein-Lorenzen har gjort mig opmærksom på at KingswaySoft har frigivet deres første SSIS Productivity Pack, som indeholder et vælg af funktionalitet, der er værd at tage et yderligere kig på.
Funktionerne i SSIS Productivity Pack'en understøtter SSIS 2016, 2014, 2012, 2008R2, 2008 og 2005, og indeholder 23 komponenter.
- Data Generation and Anonymization
- Data Quality and Comparison
- Encryption and Compression Tasks
- Template Merge
- Premium Data Flow Components
- Email Components
- HTTP/Web Service Components
- Other Task Components