Datakryptering ved flytning af MS CRM

af Henrik Jensen 14. juli 2014 09:22

For nyligt flyttede jeg en MS CRM-installation fra Online til Lokal installation (Onpremise). I den forbindelse opstod der problemer med en række Arbejdsprocesser (workflows), som fejlede, og som indikerede at datakrypteringen skulle aktiveres.

For at aktivere Datakryptering i MS CRM 2013 skal man, som udgangspunkt, benytte SSL (https), som i dette tilfælde ikke er implementeret, og ikke vil blive implementeret foreløbig.

Løsningen på problemet består således i:

  1. Fjerne prompten angående SSL-krypteringen
  2. Implementere Datakryptering

Læs mere om problemstillingen og løsningen: Datakryptering ved flytning af MS CRM...

Timeouts og begrænsninger i MS CRM

af Henrik Jensen 5. maj 2014 11:58

I den sidste tid er der en del som har spurgt til de standard begrænsninger der er i MS CRM. Jeg har tidligere begået et indlæg om dette (Timeouts og begrænsninger i MS CRM 2011...). Begrænsninger er de samme for MS CRM 2013.

MS CRM 2011/2013 er, som standard, indstillet med en række begrænsninger. De fleste af dem for at forbedre ydelsen og nogle på grund af risiko for at kompromittere systemet.

Somona Partners har lavet et gratis værktøj som man kan bruge til at ændre på begrænsningerne...også på MS CRM 2013 Online, som jeg vil anbefale til administratorer.

Link til værktøjet (Engelsk)CRM 2011 Timeouts and Limits Wiki...

Man kan også ændre indstillingerne med programmering. Et eksempel på dette kan man læse om her: Dynamics CRM 2013 - Extending the 10000 Record Limit when exporting to Excel...

Her er en liste over alle de indstillinger men kan ændre og dem som man ikke kan ændre: Organization entity attributes...

Opdateringspakke 2 til MS CRM 2013

af Henrik Jensen 24. marts 2014 06:59

Så har Microsoft frigivet Opdateringspakke 2 (Rollup 2) til MS CRM 2013. Opdateringspakken indeholder igen en meget lang liste med fejlrettelser. Opdateringspakken har også særlig fokus på understøttelse af:

  • Windows 8.1 samt Internet Explorer 11, herunder også CRM for Tablets.
  • Safari-browseren på iPad med iOS7 samt Safari med brug af CRM for Tablets på iPad Air.
  • Windows Server 2012 R2 for CRM-serveren. 

Læs mere om opdateringspakken: Opdateringspakke 2 til MS CRM 2013...

PowerPoint-præsentation fra CRM Partner Community møde den 4. december 2013

af Henrik Jensen 5. december 2013 12:25

Der er en del som har kontaktet mig og spurgt på den præsentation jeg benyttede i det indlæg jeg havde hos Microsoft, på CRM Partner Community møde den 4. december 2013. Præsentationen er hermed tilgængelig som PDF-fil.

Som jeg kom ind på i indlægget, kan man tilpasse CommandBar'en i MS CRM 2013, og jeg kan anbefale følgende værktøjer:

Skalerbar sikkerhedsmodel i MS CRM 2013

af Henrik Jensen 5. november 2013 08:16

Microsoft har frigivet et dokument, som beskriver sikkerhedsmodellen i MS CRM 2013. Dokumentet, som er på Engelsk, beskriver de forskellige sikkerhedsmodeller der er i MS CRM 2013, herunder også den nye metode - Access Teams.

Beskrivelserne er ret detaljerede, og sammen med det rigtig gode illustrationer, bliver man godt informeret om de mange sikkerheds-funktioner i MS CRM 2013.

Sidst i dokumentet beskrives forskellige cases, som tager udgangspunkt i de forskellige måder at bruge sikkerhedsmodellerne samt hvordan sikkerhedscheck foretages i MS CRM 2013.

Link til dikumentet (Engelsk)Scalable Security Modeling with MS CRM 2013...

Frigivelse af Connector for Microsoft Dynamics V3 Rollup 1

af Henrik Jensen 22. oktober 2013 16:00

Microsoft har frigivet Opdateringspakke 1 (Rollup 1) til version 3 af Connector for Microsoft Dynamics (Build 3.1.116.2). Denne frigivelse har fokus på en forbedret ydelse. Kun enkelte nye funktionaliteter er kommet til.

Opdateringen omfatter bl.a.:

Ydelse Den overordnede ydelsen af Connectorens Webservice, Log og Adapter er atter forbedret i denne udgivelse.
Funktioner (Features) Når man genstarter Retry-funktionaliteten, så vil denne køre umiddelbart - uden forsinkelse.
Dynamics AX Hvis man har implementeret Microsoft Dynamics AX 2012 R2 CU 6 eller senere, så er XPO ikke længere nødvendig. Man kan benytte ConnectorHelper-klassen, som er inkluderet i opdateringen, for at opnå samme funktionalitet omkring opsætning og konfiguration af Dynamics AX.
Dynamics GP Alle tidligere udgivelser af Dynamics GP 2010 og GP 2013 er nu understøttet af Connectoren, og kan benyttes i nye og eksisterende installationer.
Dynamics NAV Dynamics NAV 2013 R2 er nu understøttet.
MSDI-databasen Denne frigivelse vil opdatere MSDI-databasen, og dermed give en bedre ydelse.
   

Læs mere (Engelsk): Connector for Microsoft Dynamics V3 CU 1 released today...
Download (Kun adgang for MS-partnere)
: PartnerSource download Connector for Microsoft Dynamics...

Fejlende arbejdsprocesser (workflows) på MS CRM 2011 Online

af Henrik Jensen 12. august 2013 17:10

I den sidste uge har jeg oplevet fejl på arbejdsprocesser (workflows) på MS CRM 2011 Online. Fejlen bestod i, at disse ikke eksekverede.

Jeg har tidligere oplevet dette i MS CRM 4.0, men ikke i MS CRM 2011, ej heller i MS CRM 2011 Online. I datidens MS CRM 4.0 har jeg bl.a. lavet et job som jævnligt genstartede den asynkrone service (den gang var der jo kun 1 asynkron service). Dette netop af samme årsag.

De jeg fik fejlen på MS CRM 2011 Online kontaktede jeg Microsoft Support. Næste dag kontaktede de mig så vi kunne kigge på problemerne...men nu fungerede alle mine arbejdsprocesser (workflows). Jeg kunne se af disse eksekverede på samme tid, og antog derfor at en service var blevet genstartet, og det bekræftede support-teknikeren mig i. Han sagde endvidere at årsagen var en deadlock, som forårsagede at alle arbejdsprocesser stoppede. Af samme årsag bliver de asynkrone services genstartet 1 gang i døgnet på Microsoft's hostingcenter.

...så må man bare håbe, at hvis man har arbejdsprocesser der sender e-mails, som er afhængig af at en bestemt bruger (typisk den der har eksekveret arbejdsprocessen), at brugeren hurtigt får opstartet sin Outlook...men hvordan pokker skal man dog vide det? Man får jo ingen advarsel om at ens arbejdsprocesser ikke eksekverer.

Hvis man har arbejdsprocesser, som sender e-mails, vil den bedste løsning være at have en E-mail Router opsat til at håndtere disse, så man ikke er afhængig af en brugers Outlook.

Link til Microsoft Support (MS CRM 2011 Online): Microsoft Support...

Faldgrupper ved indførelse af CRM-system

af Henrik Jensen 6. august 2013 17:45

Jeg faldt over en artikel i Computerworld, der har fokus på hvordan man undgår fiasko med sit CRM-projekt. Artiklen tager afsæt i en Forrester undersøgelse som kigger på en række ting man skal være opmærksom på, for at undgå en fiasko.

Forrester-undersøgelsen viser: 

  • At 44 procent mener, at en ringe definitioner af forretningskrav eller utilstrækkelige forretningsprocesser er årsag til problemer.
  • At 42 procent mener, at den største udfordring er de folk, der skal anvende løsningen.
  • At 40 procent peger på, at en uklar strategi skaber problemer.
  • At kun 35 procent mener, at det er teknologierne i sig selv, der er den store udfordring.

Jeg kan anbefale at læse artiklerne.

Afhjælp problemer ved at rydde cachen i Outlook

af Henrik Jensen 10. juni 2013 08:26

Connectoren til MS CRM 2011 til Outlook har ansvaret for en masse forskellige ting, såsom at synkronisere data, men også visninger, formularer osv. For at gøre synkroniseringen, og brugen af Outlook, så hurtig som mulig, benyttes en cache i Outlook.

Til tider kan der gå et eller andet galt med synkroniseringen, og man kan f.eks. få følgende fejlmeddelelse:

An error occurred promoting this item to Microsoft Dynamics CRM. The Microsoft Dynamics CRM server could not be contacted or the user has insufficient permission to perform this action.

The requested record was not found or you do not have sufficient permission to view it.

Fejlmeddelelsen indikerer at der er et eller andet galt med brugerens rettigheder...hvilket ikke behøver at være tilfældet.

I mange tilfælde kan en rydning af Outlook's cache afhjælpe problemerne. Rydningen kan gøres på følgende måde:

  1. I Outlook vælges Filer (File), Indstillinger (Options).
  2. Vælg Avanceret (Advanced) og klik på knappen Brugerdefinerede formularer... (Custom Forms...).

  3. Klik på knappen Formularstyring... (Manage Forms...).

  4. Klik på knappen Ryd cache (Clear Cache). Cachen er nu ryddet
  5. Slut af med at lukke alle åbne dialogbokse. Luk og og genstart Outlook.

Problemer med konfiguration af MS CRM 2011 Online til Outlook

af Henrik Jensen 12. marts 2013 12:06

Siden lanceringen af MS CRM 2011 Online, har Microsoft ændret platformen for alle CRM Online-organisationer, så de i dag er i et integreret miljø, som kaldes Office 365. Ændringen kan medføre at brugere ikke kan konfigurere deres MS CRM 2011 Online til deres Outlook.

Når man forsøger at konfigurere sin Outlook vælger man normalt CRM Online i listen Server URL og klikke på knappen Test Connection, kan man få følgende fejlmeddelelse:

Læs mere om fejlen og løsningen herpå: Problemer med konfiguration af MS CRM 2011 Online til Outlook...

Føje MS CRM 2011-objekter til Favoritter i Outlook

af Henrik Jensen 11. marts 2013 17:10

Når man benytter MS CRM 2011 i Outlook har man tidligere kunne føje foretrukne objekter (formularer) til Favoritter i Outlook, og dermed let få adgang til disse.

I MS CRM 2011 er anvendelsen af Favoritter, som standard, deaktiveret, men det er muligt at aktivere funktionen igen, ved at oprette en nøgle i Registreringsdatabasen (Registry) på Klienten.

Læs mere om løsningen: Føje MS CRM 2011-objekter til Favoritter i Outlook...

Fejl vedrørende flere Bindings på MS CRM's web site

af Henrik Jensen 9. marts 2013 08:42

I en nylig analyse af en kundes Event Log stødte jeg på følgende fejl i Event Viewer. Fejlen har følgende indhold (reduceret)

CrmTrace encountered an error. Additional Info:Error in LoadDeploymentSettings [LocatorService.Instance], Stack Trace :    at System.Environment.GetStackTrace(Exception e, Boolean needFileInfo)
   at System.Environment.get_StackTrace()
   at Microsoft.Crm.CrmTraceSettings.Load(String traceDirectory)
   at Microsoft.Crm.CrmTrace.get_RefreshTrace()
...  
Microsoft.ManagementConsole.Internal.SnapInMessagePumpProxy.Microsoft.ManagementConsole.Internal.
ISnapInMessagePumpProxy.Run() (Reporting Process:mmc, AppDomain:C:\Program Files\Microsoft Dynamics CRM\Tools)

Jeg har ikke set denne fejl før, men generelle undersøgelser viste, at der var flere Bindings på MS CRM 2011's web site, hvilket der, som udgangspunkt, ikke må være.

Læs mere om fejlen og løsningen herpå: Fejl vedrørende flere Bindings på MS CRM's web site...

Bliv medlem af CRMUG DK

De regionale afdelinger i CRMUG giver mulighed for a mødes med andre medlemmer af CRMUG i dit lokalområde. Hermed får du mulighed for at mødes ansigt til ansigt og vidensdele med andre brugere af Microsoft Dynamics CRM i dit område.

Læs mere den Danske afdeling af CRMUG...

Om Henrik Jensen

Jeg har altid fingeren på pulsen når det drejer sig om Microsofts produkter & teknologier, og især når det handler om Microsoft Dynamics CRM.

Henrik Jensen

Jeg har arbejdet professionelt i IT-branchen mere end 25 års, deraf mere end 18 år med CRM-systemer, og samtidig indehaver af mere end 50 Microsoft-certificeringer.

Mobil: +45 20 300 300
E-mail: hj@easyconsult.dk

EASYConsult ApS

Læs mere...

Downloads, værktøjer, installation og JScript

Downloade komponenter til MS CRM:
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Liste over Opdateringspakker (Rollups):
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Værktøjer til MS CRM:
    • Liste med værktøjer til MS CRM

Krav og opsætninger til installation:
    • Krav og opsætninger MS CRM 2011
    • Krav og opsætninger MS CRM 2013
    • Krav og opsætninger MS CRM 2015
    • Krav og opsætninger MS CRM 2016

JScript eksempelkode:
    • Javascript API-reference
    • Javascript eksempelkode

Diverse værktøjer:
    • Sysinternals
    • PowerShell og MS CRM 2011

Visual Studio, SSIS og Kingswaysoft
    • Visual Studio 2017
    • Dataværktøjer (SSIS) 2017
    • Kingswaysoft
    • SSIS Navnekonventioner

Månedsliste

Forbehold

Alt hvad du læser på denne blog er alene udtryk for mine egne holdninger og meninger, og kan ikke henføres til andet end som så.

De løsninger jeg fremstiller på denne blog er ikke nødvendigvis testet i et driftsmiljø. Hvis du gør brug af mine løsninger er det på eget ansvar.