Microsoft frigiver Dynamics 365 Onpremise

af Henrik Jensen 24. december 2016 11:05

Microsoft har frigivet Serviceopdatering 2 (Servicepack 2) til MS CRM 2016, som også har navnet Dynamics 365.

Opdateringen blev først frigivet til MS CRM 2016 Online (Dynamics 365), og indeholder en hel del nyheder. De fleste af disser er alene frigivet til MS CRM 2016 Online (Dynamics 365).

Der er rigtig mange spændende nyheder i denne opdatering. Læs mere om disse her (Dansk): Nyheder i Dynamics 365...

Læs også om nyhederne for Administratoren (Dansk): Nyheder for administratorer og tilpassere i Microsoft Dynamics 365...

Forudsætningerne for implementering af Dynamics 365 er forudgående installation af MS CRM 2016.

Læs mere om frigivelsen: Serviceopdatering 2 til MS CRM 2016 (Dynamics 365)...

Computerworld: Julefrokost-syndromet er den sikre vej til fiasko i dit CRM-projekt

af Henrik Jensen 22. december 2016 08:20

Jeg faldt over en artikel i Computerworld, som sammenligner et CRM-projekt med en julefrokost. En meget munter, men også alvorlig artikel.

Kernen i artiklen er de sædvanlige fraser såsom manglende ejerskab, for meget for hurtigt, manglende overblik, manglende ledelse osv.

Artiklen er skrevet på en sjov måde, men slutter af med at pointere vigtigheden af at have snuden i sporet og fokusere på det som er vigtigt i et CRM-projekt, og tage ansvar for implementeringen af et CRM-system. En ganske sjov artikel, som jeg kan anbefale at læse.

Læs mere (Dansk): Julefrokost-syndromet er den sikre vej til fiasko i dit CRM-projekt...

Brug Connected Field Service til at monitorere kunders udstyr via Internettet

af Henrik Jensen 17. december 2016 13:12

Connected Field Service blev introduceret i efteråret 2016 med udgivelsen af Dynamics 365, og har til formål at overvåge udstyr via Internettet, og dermed spare kostbar tid til service.

Med overvågning af Connected Field Service kan man se statussen på kunders udstyr og agere derefter. Hvis udstyret fejler kan man let opdage det og agere derefter. Det er ligeledes muligt at fejlfinde på udstyret og få tingene ordnet før kunden reagerer på fejlen.

Connected Field Service er designet med tidsbesparende funktioner, der øger produktiviteten. Du kan registrere kundens aktiver med Azure IoT hub, lige fra Field Service app eller fra den mobile app. Du kan også administrere enheder ved at kategorisere dem — for eksempel af enhedstypen, understøttede kommandoer eller en anden opdeling. Men kan ligeledes følge udstyret ved brug af Power BI.

Via et IoT instrumentbræt kan man se advarsler fra kunden, enhed og udstyr samt se hvilke foranstaltninger der er truffet på baggrund på en advarsel.

 

Læs mere om Connected Field Service (Engelsk): Use Connected Field Service to remotely monitor and service customer equipment...

Læs mere om opsætning og konfiguration (Engelsk): Use Connected Field Service (Help & Training)...

OPDATERING: CRM REST Builder

af Henrik Jensen 10. december 2016 13:09

Jason Lattimer har frigivet en opdatering af CRM REST Builder (v2.5.0.0).

Opdateringen omfatter:

  • Understøttelse af 8.2 Endpoint
  • Tilføjet mulighed for returnering af hele entiteter ved Create & Update
  • Tilføjet mulighed Retrieve, Update og Delete ved brug af genvejstaster
  • Ændring af funktionalitet ved Upsert
  • Tilføjet mulighed for at benytte non-required parametre ved actions og functions
  • Ændring af måden CSLD genindlæses

Læs mere (Engelsk): CRM REST Builder v2.5.0.0...

Download (Engelsk): CRM REST Builder v2.5.0.0...

http://jlattimer.blogspot.dk/2016/12/crm-rest-builder-v2500.html

Dynamics 365 med kunstig intelligens

af Henrik Jensen 7. december 2016 08:41

Microsoft arbejder på at indføre kunstig intelligens i Dynamics 365 (Online og Onpremise) i form af teknologien Relationship Insights.

I første omgang indføres Relationship Insights i USA og Canada. Hvornår det kommer til resten af Verden er ikke besluttet endnu.

Det som driver den såkaldte kunstige intelligens er BI-teknologier, og det fungerer på den måde, at informationer indsamles fra flere platforme og bliver analyseret og gjort tilgængeligt på flere måder, herunder i diagrammer og lister.

Platformene som der kan indsamles informationer fra vil løbende blive udvidet, men vil bl.a. omfatte Outlook/Exchange, hvor informationer om E-mail, Kontaktpersoner, Aftaler mv. kan bruges i analyser. Senere kommer økonomidata fra Dynamics 365 Financials samt eksterne ERP-produkter også med i analysen.

 

Læs mere om Relationship Insights (Engelsk): Preview feature: Relationship Insights...

XrmToolBox: Managed Solution Deletion Tool

af Henrik Jensen 3. december 2016 09:43

Det uundværlige værktøj XrmToolBox har fået et nyt værktøj, som jeg har haft stor glæde af. Værktøjet hedder Managed Solution Deletion Tool, og kan bruges til at fjerne Administrerede (Managed) Løsninger (Solutions), hvilket under tiden kan være ret vanskeligt.

Værktøjet kan analysere alle Administrerede Løsninger i forhold til relationer og afhængigheder, og kan fjerne såvel Løsning som relationer og afhængigheder.

Download XrmToolBox: XrmToolBox for Dynamics CRM...

Baggrundsinformation, videoer om Dynamics 365 samt træningsmateriale

af Henrik Jensen 30. november 2016 08:09

På Microsofts officielle side til Dynamics 365 finder man en del overordnet information om Dynamics 365 samt baggrunden for denne nye opfindelse (Engelsk): Overordnet om Dynamics 365...

På YouTube kan man finde en pæn samling af korte Engelsksprogede videoer om Dynamics 365, hvor af de fleste er ganske informative og giver et godt overblik over hvad Dynamics 365 handler om.

Hvis man er Microsoft Partner har man adgang til en masse online træning: Microsoft Dynamics 365 training courses...

Computerworld: Succes eller fiasko? Her er sandhedens øjeblik for dit CRM-system

af Henrik Jensen 26. november 2016 14:19

Jeg faldt over en artikel i Computerworld, som jeg syntes indeholder nogle interessante påstande samt et par som jeg ikke er enig i.

En af dem jeg ikke er enig i er, at artiklen giver indtryk af at man på kort tid kan se om et CRM-system er en succes eller ej. Jeg mener at det tager et stykke tid at "modne" en virksomhed til at anerkende og bruge et CRM-system rigtigt.

Der er dog en række ting i artiklen som jeg kan tilslutte mig:

  • Klar og tydelig salgsproces: Mange virksomheder mangler en klar og tydelig (og nedskrevet) salgsproces. Når noget ikke er klart og tydeligt er det meget svært at måle sin succes eller fiasko.
  • Salgsdirektøren er foregangsmand: De CRM-projekter som opnår størst succes er de projekter hvor ledelsen går forrest og tager ansvar for systemet.
  • Vær klar som brandmand: Særligt i begyndelsen af implementeringen af CRM-systemet er det vigtigt at der er backup til træning og teknisk support, så man får en god oplevelse fra starten.

Læs mere i artiklen (Dansk): Succes eller fiasko? Her er sandhedens øjeblik for dit CRM-system...

Sorteringsmuligheder på Social Pane

af Henrik Jensen 23. november 2016 07:59

Thomas Rath fra Norriq har tippet mig om en mindre nyhed, som vil glæde mange. Det handler om at man nu kan sortere indholdet i Social Pane, som vi har forskellige steder i MS CRM.

Der er indsat en fane med navnet Activity Wall (Engelsk), og det er her man kan lave indstillingerne.

Muligheden er indtil videre kun tilgængelig på MS CRM Online med de seneste opdateringer.

Vi er mange som havde håbet på lidt flere muligheder for at tilpasse Social Pane, men det kommer forhåbentlig senere.

Installationsguide til Kingswaysoft

af Henrik Jensen 21. november 2016 22:26

Thomas Pein-Lorenzen har lavet en installationsguide til Kingswaysoft, som anviser alle de komponenter der skal opdateres og installeres.

I forlængelse af installationsguiden er der en liste, med links, til de komponenter man har brug for, i forskellige versioner.

Installationsguide (Engelsk): Installation guide to KingswaySoft...

Liste med komponenter (Engelsk): Software download list...

Relancering af Microsoft Dynamics 365 CRM Developer Toolkit

af Henrik Jensen 18. november 2016 08:07

Microsoft har valgt at relancere Microsoft Dynamics 365 CRM Developer Toolkit, som har været væk fra markedet i en del år. Toolkit'et er indtil videre en beta-version, som indeholder enkelte mangler og fejl.

En forudsætning for at benytte Toolkit'et er at man skal installere Dynamics 365 SDK. Når det er på plads har man også mulighed for at udvikle plugins, workflow activities og klient-side scripts i forhold til MS CRM 2013, 2015 og 2016.

Download toolkit'et: Microsoft Dynamics 365 Developer Toolkit...

Dynamics 365 SDK: Microsoft Dynamics 365 Software Development Kit (SDK)...

Yderligere information om toolkit'et: Microsoft Dynamics 365 Developer Toolkit...

Kritisk opdatering til MS CRM til Outlook 2013

af Henrik Jensen 12. november 2016 11:39

Microsoft har frigivet en kritisk opdatering (6.1.4.173) til MS CRM 2013 til Outlook.

Opdateringen har til formål at løse problemer med integrationen mellem MS CRM 2013 til Outlook i forhold til Office 2016. Opdateringen er alene til Outlook-klienten.

Hvis man allerede har implementeret den seneste opdatering til MS CRM 2013 til Outlook (Opdateringspakke 4 til Serviceopdatering 1) kan man implementere den kritiske opdatering direkte.

Hvis ikke har den seneste opdatering implementeret skal denne implementeres først.

Link til den kritiske opdatering (Dansk): Vigtig opdatering til MS CRM 2013 Service Pack 1...

Bliv medlem af CRMUG DK

De regionale afdelinger i CRMUG giver mulighed for a mødes med andre medlemmer af CRMUG i dit lokalområde. Hermed får du mulighed for at mødes ansigt til ansigt og vidensdele med andre brugere af Microsoft Dynamics CRM i dit område.

Læs mere den Danske afdeling af CRMUG...

Om Henrik Jensen

Jeg har altid fingeren på pulsen når det drejer sig om Microsofts produkter & teknologier, og især når det handler om Microsoft Dynamics CRM.

Henrik Jensen

Jeg har arbejdet professionelt i IT-branchen mere end 25 års, deraf mere end 18 år med CRM-systemer, og samtidig indehaver af mere end 50 Microsoft-certificeringer.

Mobil: +45 20 300 300
E-mail: hj@easyconsult.dk

EASYConsult ApS

Læs mere...

Downloads, værktøjer, installation og JScript

Downloade komponenter til MS CRM:
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Liste over Opdateringspakker (Rollups):
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Værktøjer til MS CRM:
    • Liste med værktøjer til MS CRM

Krav og opsætninger til installation:
    • Krav og opsætninger MS CRM 2011
    • Krav og opsætninger MS CRM 2013
    • Krav og opsætninger MS CRM 2015
    • Krav og opsætninger MS CRM 2016

JScript eksempelkode:
    • JScript eksempelkode

Diverse værktøjer:
    • Sysinternals
    • PowerShell og MS CRM 2011

Månedsliste

Forbehold

Alt hvad du læser på denne blog er alene udtryk for mine egne holdninger og meninger, og kan ikke henføres til andet end som så.

De løsninger jeg fremstiller på denne blog er ikke nødvendigvis testet i et driftsmiljø. Hvis du gør brug af mine løsninger er det på eget ansvar.