af Henrik Jensen
19. marts 2017 09:07

Microsofts egen udgave af den mobile app til Field Service kan ikke bruges uden at man samtidig implementerer Resco Mobile CRM Woodford. Det er der mange forklaringer på, hvilket jeg ikke vil komme ind på i dette blogindlæg. Det jeg vil forholde mig til er hvilke licenser der er nødvendige og hvordan man fremskaffer dem.
Set i lyset af at Microsofts mobile app til Field Service ikke fungerer uden Resco har Microsoft lavet en licensaftale med Resco. En aftale som er meget svært at finde informationer om...men der er en aftale. Den aftale kan man bruge til at få gratis licenser til Resco, hvilket er nødvendigt for at få Resco's app til Field Service til at fungere ud over de 30-dages prøveperiode man har som standard.
Når man anmoder om Resco Mobile CRM Woodford modtager man en e-mail (se til højre), som har nogle relevante links til guides og videoer. Den indeholder også en e-mail-adresse (mobilecrm@resco.net), som man kan bruge når man skal have licenser til Resco.
Hvilke licenser kan man få og hvordan?
Man kan få det antal gratis licenser som svarer til det antal Field Service-licenser man har købt samt 3 licenser til et Sandbox-miljø.
Hvis man kontakter Microsoft angående licenserne kan man blive kørt godt og grundigt rundt i manegen, så det bedste er at kontakte Resco ved brug af e-mail'en mobilecrm@resco.net.
Resco vil sætte dig i kontakt med en Support Engineer hos Microsoft, som typisk skal have dokumentation for de licenser man har købt. Disse informationer kan man skaffe via sin portal.
Når antallet af licenser er godkendt, så kan Support Engineer fra Microsoft aktivere licenserne til Resco.
Yderligere informationer