af Henrik Jensen
27. september 2018 08:17
NN Markedsdata har udsendt en meddelelse til kunder og samarbejdspartnere, som informerer om nogle tekniske ændringer. Hvis man ikke gennemfører ændringerne kan det medføre at Dynamics CRM ikke kan modtage data fra NN Markedsdata.
Meddelelsen fra NN Markedsdata er:
Mandag d. 1/10-2018 har Microsoft varslet en ændring i en IP adresse, der kan have indflydelse på jeres integration til Navne & Numre Erhverv webservice via MS Dynamics CRM.
MEN vi har fundet en løsning så I undgår at skulle ind og åbne for en ny IP i jeres firewall.
DOG vil vi lige sikre os at I er forberedt, hvis denne løsning – mod forventning - ikke virker efter hensigten, mandag d. 1/10.
Hvad kan I evt. gøre inden d. 1/10-2018?
- HVIS I har en konfiguration i jeres firewall, der åbner for IP 191.235.215.124, så kunne det være en ide at åbne for DNS i stedet for (hvis det er muligt). Denne ændres nemlig ikke.
Denne DNS er MSCRM2015.nnmarkedsdata.dk
- Er der ikke mulighed for at åbne for DNS, så kan vi desværre ikke endnu oplyse, hvilken IP adresse Microsoft ændrer til, MEN det skulle heller ikke være nødvendigt, da vi som sagt installerer en løsning, der bevarer den gamle IP.
- HVIS I kører med en Proxy server, kan I gå ind i denne servers web.config, og se hvad <add key="AllowedHost" value="xxx.xxx.xxx.xxx" /> er sat til. Er den sat til IP 191.235.215.124, kunne I med fordel ændre dette til DNS MSCRM2015.nnmarkedsdata.dk.
Så er I på den helt sikre side – hvis den løsning vi installerer mod forventning ikke virker.
Mandag d. 1/10-2018 er vi klar, hvis der måtte opstå problemer. Så skriver I bare til Onboard_dk@bisnode.com, eller ringer til os på 7022 0410.