af Henrik Jensen
21. november 2018 10:42
Der dukker åbenbart flere og flere fejl op efter opdateringen af CRM til version 9.1.0.643
Hvis man opdaterer adresseinformationer - enten via adressefelterne direkte eller via den Sammensatte kontrol (Composite Control) opstår der samme fejl som med Hurtigsøgning (Læs mere her: Fejl ved brug af Hurtigsøgning (Quick Find) efter opdatering af CRM...).

Jeg rapportede fejlen til Microsoft i går eftermiddags, og var på det tidspunkt ikke klar over at den hang sammen med fejlen med Hurtigsøgningen.
Jeg har endnu ikke modtaget en løsning fra Microsoft.
TIP
Hvis man bruger det nye interface - Unified Interface er der ingen problemer med hverken hurtigsøgning eller adresser. Læs mere om Unified Interface her: OPDATERING: Ændringer af brugerfladen i Oktober 2018-opdateringen...
Jeg har følgende bemærkninger til det nye Unified Interface:
- Det er ekstremt langsomt
- Unified Interface er kun opsat for nye kunder og altså ikke for eksisterende kunder, og det tager en del tid at oprette Apps til dette formål
- Der er småfejl hist og her
- Den venstre menu samt formularerne virker ikke 100%. Nogle gange skal man klikke på Gem-knappen 2 gange før posten gemmes...